SÆBY: Solveig og John Sørensen har med DMT Online gjort verden et sikrere sted at være.
De sørger for at falckreddere, brandfolk og politiets walkietalkier virker og at stjålne dyre biler eller maskiner kan spores via gps. Det handler om mikrobølgeteknik, som er en del af firmaets navn, Dansk Mikrobølgeteknik Online, altså at få mikrobølger til at bevæge sig på den bedst tekniske måde.
DMT laver blandt andet antenner og kabler, en del af processen foregår i Taiwan, mens den færdige montering sker i Sæby. Det er her i Sæby fortalte en samarbejdspartner, at kommunikationsudstyret kommer til kunne kommunikere som producenten f.eks. af en walkie-talkie gerne vil.
Kunderne kommer fra hele verden, og siden John Sørensen startede derhjemme på hobbybasis med radiobølger i 1995, er firmaet vokset og vokset både i antallet af medarbejdere og i plads. Vi ved ikke altid, hvordan kunderne finder frem til os, men nye kunder kommer til, lige nu har jeg et spændende projekt i Kuwait, fortalte John Sørensen foran den store forsamling gæster af kunder, leverandører, samarbejdspartnere og venner af huset.
Fredag bød indehaverparret John og Solveig Sørensen og deres 12 ansatte nemlig til indvielse af et helt nyt domicil på Kjeldgaardsvej i Sæbys erhvervsområde. Det skete et års tid efter 1. spadestik, og nogle få uger, siden man flyttede ind. Borgmester Birgit Hansen havde med stor glæde takket ja til at indvie domicilet eller fabrikken, som hun kalder bygningen på Kjeldgaardsvej.
Bygningen er på 1700 kvadratmeter, og det er langt mere end de 456 kvadratmeter, man havde på Energivej ligeledes i Sæby.
- I skal vide, at jeg nævner jeg overfor andre borgmestre og siger, at der sker noget i Frederikshavn Kommune. Vi har netop fået bygget en ny fabrik, og vi er utrolig glade for, at I har valgt være i Sæby, sagde Birgit Hansen, inden hun klippede snoren og erklærede DMTs nye bygning for officielt åbnet.
Af: Marianne Isen og Michael Bygballe (foto) marianne.isen@nordjyske.dk