Nye kræfter i spidsen for DMTonline

DMTonline ApS, Sæby, d. 28.08.2025
Som en naturlig del af CoreCapitals overtagelse af DMTonline
kan vi med glæde meddele, at Flemming Andreasen tiltræder som ny CEO for
DMTonline. For at sikre en god og smidig overgang vil Flemming arbejde tæt
sammen med Solveig og John om driften.
Flemming bringer både erfaring og ledelsesmæssig tyngde med
sig, og vi ser frem til den rejse, han skal være med til at forme sammen med
vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere.
Flemming er en kommerciel profil med en stærk teknisk
forståelse og solid erfaring inden for ledelse, salg og forretningsudvikling,
senest fra Solar. Flemming er stærk i spændingsfeltet mellem strategi og
eksekvering. Han brænder for at udvikle både forretning og mennesker i rollen
som leder og sparringspartner.
"DMTonline går en spændende fremtid i møde, og jeg glæder
mig til rejsen. Vi skal bygge videre på DMTonlines stærke fundament og
positionering i markedet. Dette skal gøres i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere
og vores mange loyale kunder og samarbejdspartnere.” siger Flemming Andreasen.
”Med
Flemming Andreasen som ny CEO får DMTonline en stærk og erfaren leder, der kan
bygge videre på det solide fundament, som de tidligere ejere har skabt gennem
de sidste 30 år. Vi ser frem til at arbejde sammen med Flemming om at udvikle
virksomheden og fortsat skabe værdi for både kunder og samarbejdspartnere” Siger
John Agerholm, Founding Partner i CoreCapital.
Vi byder Flemming hjerteligt velkommen til DMTonline og
glæder os til samarbejdet!